Hi.

Welcome to my blog. I document my adventures in travel, style, and food. Hope you have a nice stay!

Mediano 3F Liga podcast: Tæt på konflikten

Mediano 3F Liga podcast: Tæt på konflikten

Mediano 3F Liga Podcast: Arnela Muminovic har i denne udsendelse besøg af midlertidig U19-landstræner, Danny Jung og tidligere landsholdsmålmand Cecilie Breil Kramer, der diskuterer den dramatiske konflikt om kvindelandsholdet - og den aflyste kvalkamp mod Sverige.

Af ARNELA MUMINOVIC

Aldrig nogensinde før er en kvalifikationskamp med dansk deltagelse blevet aflyst. Men sidste uge skete det utænkelige.

VM-kvalifikationskampen mellem Sverige og Danmark, der skulle have været spillet fredag den 20. oktober i Göteborg foran 8000 tilskuere, blev aldrig til noget, da konflikten mellem DBU og Spillerforeningen nåede det absolutte lavpunkt.

Parterne kunne endnu engang ikke nå til enighed, og det endte med en aflysning. En delaftale kom dog i hus igen kort efter, så opgøret mod Kroatien i tirsdags kunne spilles. Men faktum er, at ingen endnu ved, hvad aflysningen mod Sverige får at betydning, før UEFA træffer sin beslutning den 16. november.

Derfor handler denne udsendelse i Mediano 3F Liga i den grad om konflikten, hvor de to gæster Cecilie Breil Kramer, tidligere landsholdsmålmand, og Danny Jung, midlertidig U19-landstræner, giver deres besyv på, hvordan det kom så vidt.

Hvem bærer skylden, var spillerne for naive - og vil DBU overhovedet kvindefodbolden?

Du kan høre hele udsendelsen her:

- Jeg tror ikke, at spillerne troede, at det ville komme så vidt. At en aflysning ville komme på tale. Selvom de i medierne sagde, at de ikke ville stille op uden en endelig aftale. Men det kom så langt ud. Og jeg tror, at spillerne i den situation har været lidt naive og at de sammen med Spillerforeningen har tænkt, at denne deadline fra DBU onsdag klokken 10 ikke var endelig, siger Cecilie Breil Kramer i udsendelsen.

I løbet af denne podcast svarer gæsterne blandt andet på disse spørgsmål:

  • Hvorfor laver DBU deres egen deadline?

  • Har der været en intern konflikt på landsholdet over hele sagen med DBU?

  • Har den danske befolkning ændret deres syn på landsholdet og spillerne?

  • Betyder herrelandsholdet mere for DBU end kvinderne?

  • DBU-formand, Jesper Møller, mener, at en ny kamp mod Sverige kan være realistisk. Men er det bare populistisk snak fra Møller?

  • Hvilken straf fortjener landsholdet at få efter aflysningen?

  • Hvad er den sandsynlige straf?

  • Og meget mere

Husk, at du skal abonnere på den nye podcast ved at finde 'Mediano 3F Liga' i din podcast-app. Så får du automatisk alle de nyeste podcast direkte i dit feed, når vi har optaget og publiceret.

Udsendelsen præsenteres i samarbejde med vores partner 3F

Tjek også vores site kun om kvindefodbold: 3fliga.mediano.nu

Foto: Getty Images

Kvindefodbold: Champions League-skuffelse, FC Nordsjællands store satsning, landsholdsbold - og lidt konflikt

Kvindefodbold: Champions League-skuffelse, FC Nordsjællands store satsning, landsholdsbold - og lidt konflikt