Hi.

Welcome to my blog. I document my adventures in travel, style, and food. Hope you have a nice stay!

Podcast: Landshold, liga og dansk kvindefodbold her og nu

Podcast: Landshold, liga og dansk kvindefodbold her og nu

Mediano 3F Liga podcast: I denne podcast fortæller landstræner Nils Nielsen og tidligere landsholdsspiller Christina Ørntoft om dansk kvindefodbold her og nu - og sammenligner det danske niveau med omverdenen. 

 

Af Arnela Muminovic

Hvor god er den bedste danske række, 3F Ligaen? Er der andre, der kan true den dominerende duo Brøndby IF og Fortuna Hjørring? Og hvordan ser en normal hverdag ud for en kvindelig fodboldspiller i Danmark i sammenligning med udlandet? Det er blot nogle af de ting, du får svar på i denne udsendelse i Mediano 3F Liga.

Nævner du kvindefodbold og 3F Ligaen i en forsamling med fodboldfans, kan de fleste godt nikke genkendende til Fortuna Hjørring og Brøndby IF. Men der stopper kendskabet også til den bedste danske række hos de fleste fodboldfans, der ikke har deres daglige gang i kvindefodbold.

Hør den første podcast her - artiklen fortsætter under Soundcloud-filen:

De to klubber har da også domineret 3F Ligaen i flere år på grund af deres økonomiske muskler, mens resten af feltet har måttet kæmpe om de resterende pladser.

Men hvad har 3F Ligaen ellers at byde på, kommer rangeringen til at ændre sig i fremtiden og hvordan er niveauet i Danmark sammenlignet med nogle af de bedste europæiske ligaer?

Nielsen og Ørntoft er før

Det giver den danske A-landstræner, Nils Nielsen, og den tidligere landsholdsprofil Christina Ørntoft deres besyv med i det andet afsnit i Medianos podcast om kvindefodbold, Mediano 3F Liga.

Du kan også få svar på disse spørgsmål i podcasten:

  • Er den nuværende struktur den rigtige?
  • Hvordan ser en 3F Liga-spillers hverdag ud?
  • Er et udlandsophold alfa og omega for spillernes udvikling?
  • Har landsholdet fået mere kvalitet de seneste år?
  • Hvor godt er det danske landshold sammenlignet med resten af Europa og verden?
  • Ambitionen til Algarve Cup - og hvad er Algarve Cup overhovedet?
  • Og meget mere.

Husk, at du skal abonnere på den nye podcast ved at finde 'Mediano 3F Liga' i din podcast-app. Så får du automatisk alle de nyeste podcast direkte i dit feed, når vi har optaget og publiceret.

Hør også podcasten, hvor Brøndbys cheftræner Per Nielsen og tidligere assistenttræner for landsholdet, Danny Jung, der også er nuværende cheftræner for Frem i 2. division, tager os igennem fordomme, myter om og potentiale for dansk kvindefodbold.

Nils Nielsen (tv) på scenen ved lodtrækningen til EM slutrunden i år sammen med landstrænerne fra Holland, Belgien og Norge. Foto: Getty Images/Dean Mouhtaropoulos.

Nils Nielsen (tv) på scenen ved lodtrækningen til EM slutrunden i år sammen med landstrænerne fra Holland, Belgien og Norge. Foto: Getty Images/Dean Mouhtaropoulos.

Medianos partner på disse udsendelser er 3F. Vi vil i den nye podcast kigge både på klubberne i 3F Ligaen, de internationale udfordringer i Champions League og omegn - samt naturligvis på landsholdet og Danmarks chancer ved EM-slutrunden i juli og august.

Hvis du er interesseret i at skrive blogs, artikler eller analyser på Mediano 3F Liga, så skriv til mail-adressen: kvindefodbold@mediano.nu. Send også gerne feedback samme vej. Vi glæder os til at udvikle Mediano 3F Liga sammen med jer, der lytter og læser med.

Foto: Getty Images

1. del af optakten til Fortuna - City: Dansk optimisme mod de engelske mestre

1. del af optakten til Fortuna - City: Dansk optimisme mod de engelske mestre

Helt ny podcast om kvindefodbold: Fordomme, myter og potentiale

Helt ny podcast om kvindefodbold: Fordomme, myter og potentiale