Hi.

Welcome to my blog. I document my adventures in travel, style, and food. Hope you have a nice stay!

Konflikt på standby - sublim start  på VM-kvalen

Konflikt på standby - sublim start på VM-kvalen

DBU og Spillerforeningen lavede en delaftale og satte konflikten på standby. Derfor blev den første VM-kval-kamp mod Ungarn spillet med de bedste 11 spillere - der vandt 6-1. U17-landstræner Kristian Mørch og tidligere A-landsholdstræner Peter Bonde analyserer opgøret

Af Arnela Muminovic

Frygten var der i den grad. Ville Danmark stille op med et reserve-landshold i den første kvalifikationskamp mod Ungarn tirsdag aften? Eller ville man komme så langt ud, at opgøret måtte aflyses - og som konsekvens af det misse VM, OL og et eventuelt EM som en kæmpe straf?

Heldigvis kom det ikke så vidt.

DBU og Spillerforeningen blev i 11. time enige om en delaftale, der gjorde, at de 18 spillere, som landstræner Søren Randa-Boldt i første omgang havde udtaget, pakkede tasken mandag middag og drog til Ungarn.

Det var på ingen måder en optimal forberedelse og optakt til kampen - hverken for spillerne eller Søren Randa Boldt - der kun fik lov til at træne 30 minutters taktisk træning med sit hold om formiddagen på selve kampdagen.

Heldigvis kostede det ikke noget, for spillerne leverede - især i anden halvleg - en fornem præstation, mod et ungarsk hold, der gav modstand i første halvleg, men faldt sammen i anden.

I denne podcast har lytterne igen fornøjelsen af U17-landstræner Kristian Mørch og tidligere A-landstræner Peter Bonde, der dissekerer den danske indsats på banen.

I løbet af denne podcast diskuterer gæsterne blandt andet:

* Hvordan påvirkede konflikten spillerne i kampen?

* Forskellen mellem første og anden halvleg

* Vurdering af Søren Randa Boldts første landskamp

* Midtbane-konstellationen

* Stine Larsens fremtidige landsholdskarriere

* Vil konflikten varer ved op til kampen mod Sverige?

* De mange tv-seere til opgøret - hvad er det et udtryk for?

... og meget mere


Husk, at du skal abonnere på den nye podcast ved at finde 'Mediano 3F Liga' i din podcast-app. Så får du automatisk alle de nyeste podcast direkte i dit feed, når vi har optaget og publiceret.

Udsendelsen præsenteres i samarbejde med vores partner 3F

Foto: Getty Images

Kvindefodbold: Champions League-skuffelse, FC Nordsjællands store satsning, landsholdsbold - og lidt konflikt

Kvindefodbold: Champions League-skuffelse, FC Nordsjællands store satsning, landsholdsbold - og lidt konflikt

Konflikt, kvalifikation og kæmpe profil-flugt

Konflikt, kvalifikation og kæmpe profil-flugt